photo IMG_1368_zps2657b320.jpg

Jeg har taget en beslutning. Både for jeres skyld, men egentlig mest for min egen. For at holde mit fokus på at arbejde med mine affiliate projekter og for forhåbentligt at inspirere lidt. Det, der inspirerer mig aller mest, er at se andres fremgang. Så nu håber jeg, at jeg kan få sparket nogle af jer i gang! Derfor har jeg besluttet at lave månedlige indtjeningsrapporter.

Jeg er ingen Pat Flynn. Bestemt ikke. Men det skal nu alligevel ikke holde mig fra at glæde mig over min fremgang (og jeg ville nu ikke have noget imod at vokse i hans tempo…) – og den har været ret massiv siden sidste måned, men særligt siden måneden før det.

Jeg er med andre ord eksploderet rimelig voldsomt. Og efter en fantastisk december, kan jeg kun glæde mig over næsten at have fordoblet min indtjening denne måned i forhold til december. Crazy! Det må godt blive ved. ;)

Lad os kigge på det!

Hvad jeg har lavet i januar

Januar har ikke været min mest produktive måned nogensinde. Jeg har døjet en del med søvnbesvær – eller nærmere vågnebesvær, hvis det er et ord. Noget af det, jeg allerhelst ville frem til ved at være selvstændig, var aldrig mere at skulle vågne til et vækkeur. Og det er fantastisk. Men jeg kan sove virkelig meget. Som i latterligt meget. Og det har været lidt et problem for mig her i januar.

Jeg er kommet for sent i gang med mine dage, og før jeg vidste af det, skulle jeg spise aftensmad og så sove igen. Eller sådan føltes det i hvert fald af og til. Jeg har haft nogle ret produktive nætter – der arbejder jeg altid bedst; always have, always will, apparently.

Men når man bor ved det Caribiske Hav, er det lidt spild at sove alle solskinstimerne væk. Her er simpelthen for smukt. Så jeg har endelig fået vendt mit døgn nogenlunde igen. Og jeg sætter et vækkeur, for det meste. Jeg sætter det sent i forhold til hvad andre gør, men hvis jeg er oppe før kl. 10, så er jeg glad!

Derudover har jeg ikke lavet ret meget på mine affiliatesites. Jeg har fået skrevet nogle artikler, men slet ikke nok. Jeg har nærmere høstet frugten af mit arbejde i december, hvilket er for fedt! Jeg skal bare i gang igen.

Jeg har også fokuseret mere på vores rejseblog, og jeg har fået lavet noget linkbuilding for den, kommenteret rundt omkring, og det har givet pote! Derudover blev vores blog nævnt på Missjeanett, som er en af Danmarks sejeste (og største) blogs, hvilket også boostede vores besøg. OG vi er blevet nomineret til Skyscanners Bloscars Travel Awards (jeg vil blive virkelig glad for din stemme på os lige her!). Fed måned for rejsebloggen!

Hvad jeg skal nå i februar

Content, content, content! Jeg skal have skrevet en helvedes masse content på mine sites, og få dem markedsført lidt bedre. Men mit fokus er klart på content. Jeg har en pokkers masse idéer til content, der skal skrives, og jeg har lavet en pokkers masse søgeordsanalyser, og jeg har en latterligt lang liste over artikler, jeg skal skrive.

Det fede er, at min indtjening er ved at nå et punkt, hvor jeg faktisk kan mærke indkomsten. Det betyder, at jeg kan droppe at lave så meget arbejde for diverse kunder, og i stedet fokusere min energi og tid på at bygge videre på mine sites – en utroligt fed position at stå i, og som jeg aldrig rigtig troede, jeg skulle nå!

Så masser af content. I februar udløber vores lejekontrakt på lejligheden i Playa del Carmen også, hvilket betyder, at vi skal videre – til Belize! Vi glæder os. Vi skal også nå at se en masse ting her i Mexico, så der kommer til at være en masse dage, hvor vi vil nyde stedet frem for at arbejde. Men det er bare endnu mere grund til at arbejde fokuseret de dage, hvor vi ikke skal se en masse.

jeg håber også, at februar bliver måneden, hvor jeg endelig kan udgive en ebog, som jeg vil bruge til at vokse min liste over modtagere af mit nyhedsbrev på mit mest seriøse site. Det bliver så spændende, og jeg håber, at jeg kan give jer en god status på det i næste måneds rapport. :)

Indtjening breakdown for januar

Her er de så, tallene! Det, vi alle helst vil se. De kolde facts. Jeg har primært tre sites, der tjener penge. Og jeg kommer ikke til at gå ind i en nærmere beskrivelse af dem, før jeg sidder mere sikkert på de forskellige markeder. ;)

Sidst jeg luftede noget info om mit bedste site, skete der kun det, at en masse kopierede mit arbejde – not cool. Det er lidt som i skolen, hvor få elever, der absolut skulle snyde, fik straffen til at gå ud over alle andre. Det er præcis det samme. Jeg føler ikke, at jeg kan dele de hardcore facts, fordi jeg frygter, at der sidder nogen derude, der blot vil kopiere mig. Og det gider jeg ikke. Beklager!

Så det bliver lidt hemmeligt lidt endnu. Jeg håber, at jeg kan blive 100% transparent som Pat Flynn en dag, men det bliver ikke de næste par måneder i hvert fald.

Besøg

Site #1 – 2435 besøg (1628 i december. +807)

Site #2 – 998 besøg (790 i december. +208)

Site #3 – Ingen data. Jeg fuckede op i Analytics ved at skifte tema, og fik det ikke fixet.

Indtjening

Site #1 – 4250 kr. (1400 kr. i december. +2850 kr.)

Site #2 – 2588,08 kr. (2536,87 kr. i december. +51,21 kr.)

Site #3 – 257,88 kr. (409,43 kr. i december. -151,55 kr.)

I Alt: 7095,65 kr. (4346,30 kr. i december +2749,35 kr.)


Som I kan se, er det virkelig Site #1, der trækker det meste af læsset denne måned. For mig betyder det, at det er et site med kæmpe potentiale, som jeg skal udnytte bedst muligt. Jeg skal have fokus på at bygge forholdet til mine læsere, og jeg skal derfor have sparket mit nyhedsbrev af. Ved at have en signupformular på sitet i tre uger, har jeg fået 15 tilmeldinger. Jeg har i januar også rundet 200 likes på sitets Facebookside.

Site #2 har også stort potentiale, og her har jeg en god del artikler, der skal skrives. Som jeg skrev i dette indlæg, vil jeg gerne op på i hvert fald 200 artikler på mine produktsites, hvilket dette site er, så jeg skal bare have sparket en masse artikler af. I skrivende stund har sitet 53 indlæg, men i februar håber jeg at nå over 100 artikler.

Site #3 har før tjent rigtig godt, men jeg har slet ikke vedligeholdt det. Jeg kunne godt tænke mig at klø på der igen, da det har stort potentiale også – selve emnet har nemlig ikke stor konkurrence. Jeg kunne godt tænke mig at få skrevet mere indhold, men i februar ligger mit fokus primært på de to andre sites.

Tak fordi I læste med! Jeg glæder mig til at se, hvordan februar kommer til at gå! Jeg håber, at jeg kan holde dette niveau og i bedste fald øge min indtjening. Målet er klart, at jeg skal over 10.000 kr. om måneden i ren og skær affiliateindtægt – det ville være en kæmpe milesten for mig! :)

Blev du inspireret af dette indlæg? Så del det gerne med dit netværk!Email this to someoneShare on Facebook19Share on Google+32Share on LinkedIn0

4 Comments on Indtjeningsrapport Januar 2014 – 7095,65 kr.

  1. Simon
    1. februar 2014 at 08:21 (3 år ago)

    Indstil dit vækkeur til kl. 9. Så har du ca. 30 timer ekstra om måneden. Lur mig om du ikke kan få skrevet de 100 artikler på 30 timer :-)

    Ellers god og opmuntrende artikel!

    Svar
    • Celia Schow
      1. februar 2014 at 08:30 (3 år ago)

      Haha, tak for råd, Simon! Jeg er en af de mennesker, der har brug for rigtig meget søvn for at fungere, men kl. 9 kunne måske fungere. :) Jeg prøver mig frem, men jeg bliver sgu aldrig fan af det skide vækkeur… :)

      Tak!

      Svar
  2. Brian
    1. februar 2014 at 09:51 (3 år ago)

    Synes det er spændende at følge din taktik omkring din indkomst. Det undrer mig dog at du ikke har flere besøgende, men stadig laver en hel del penge på det. Det må være en meget lukrativ niche.

    Men ja, mit problem er også at der er for få timer i døgnet (når ungerne er i seng er der lige 3-4 timers arbejde).

    Svar
    • Celia Schow
      1. februar 2014 at 10:02 (3 år ago)

      Tusind tak, Brian. :) Jeg er glad for, at du kan lide indlægget. Ja, det er ikke mange besøg. Men det er også netop derfor, at jeg nu skal sætte ind på at få flere besøg, så jeg forhåbentlig kan vokse mit indtjening i takt med de flere besøg.
      Lad mig sige det på den måde, at jeg nu er overbevist om, at godt, velskrevet og gennemarbejdet content, der løser et særligt behov for læseren, er mit bedste råd, hvis man vil tjene stort på få besøg. Mine besøgene bruger i snit næsten 4 minutter på mit site – så der må være god information at hente for dem. :) Jeg fokuserer ikke blot på at få folk til at klikke som gale og dermed plante cookies, jeg søger nærmere at bygge et forhold til mine besøgene og sætte mig selv i en ekspertrolle, der skaber troværdighed og dermed høj konverteringsrate. :)

      Ja, det kan være svært at motivere sig selv. Men prøv evt. at få skrevet på dine sites – hver dag! Hos mig hedder det minimum 500 ord om dagen – det løber op og vil kunne mærkes på den lange bane. Og man kan faktisk ikke mærke, at man bruger tiden på det hver dag.

      Held og lykke :)

      Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *